Dejlige Dukke Lise blev udgivet af og solgt igennem varehuset Magasin.
Dukken blev præsenteret første gang i Magasins Julekatalog 1959.
Lise-dukken er italiensk produceret, dog umærket, måler 30 cm og har "rigtigt hår" i rigtigt mange forskellige hårfarver, længder og frisurer.
Uvist af hvilken årsag - det synes ihvertfald malplaceret - er dukken udstyret med en fløjteventil i ryggen, så den piber som et stykke hundelegetøj, når man trykker den på maven.
Hun var en forkælet dukke, da man igennem varehuset kunne bestille og købe en særdeles veludstyret garderobe og tilbehør.
Tøjet blev syet hos "Else Skippers dukketøj", og i begyndelsen mærket "Else Skipper". Hurtigt fik tøjet eget mærke "LiseM"; ligesom skoene også findes med fabriksmærket D.B.P. og "Dukke Lise".
Læs også teksterne under billederne for flere oplysninger...